Parby

Du er her:   Hjem > Områdets historie > Sagn & myter > Jættens vante
top
Page
 


I gamle dage boede der en kæmpe i det nordre Sjælland, der fik lyst til at drage til Jylland, men da der ingen færge var, tænkte han: "Det kan vel gå at fylde havet over til naboerne?"

Som tænkt så gjort, han tog sin ene vante og fyldte den med jord, men da blev det store hul, som nu kaldes Lammefjorden. Han tog så vanten på nakken og begyndte rejsen ad Jylland til, men da han kom til stranden og så hvor langt der var, var han bange, han havde for lidt jord til at lave så lang en vej med. Han gik da i vandet og fortsatte vejen, indtil det nåede ham til halsen. Det så da ud til, at han kunne få for meget af det våde.

Da han så tog vanten af nakken og skulle til at bruge jorden, var den drysset ud af et hul, der var blevet i vanten, og deraf er den to mil lange odde bleven. Da han så det, blev han fnysende vred og måtte opgive besøget hos molboerne, han tog da og hældte den jord ud, som var i tommelfingeren, dér, hvor han stod. Og af den jord blev den høje bakke, som er den yderste ende af Sjællands Odde.


 


 
« forrige top næste »
top
Menu

Login