Parby

Du er her:   Hjem > Områdets historie > Jul 1860'erne > Til Købstaden på Juleindkøb
top
Page

Denne dag var imødeset med lige så stor spænding som de to årlige festdage, forårs og efterårs - markederne. Hvornår vi skulde køre på juleindkøb, bestemte følgende lille kuriøse træk. Af aviser var der kun den lokale avis på fire små sider, der udkom 2 gange ugentlig; af dens indhold var det meste annoncer.
Dette famøse nyhedsorgan holdt gerne 4 bønder i fællesskab, og bladet afhentedes på omgang; når vi nu nåede hen ad jul, afventede vi avisen med spænding; thi købmand Olsen i Nykøbing havde år efter år en bestemt og tilbagevendende juleannonce i bladet. Den bekendtgjorde, at nu var der hjemkommen friske bilbao-kastanier og lakridsrod, græsk Samosvin og mørkt og lyst St. Croix sukker. Dette var den årlige, bestemte tilkendegivelse af, at nu kunde juleindkøbene begynde.

NykS


Det var vel nok en oplevelse, når vor vogn rullede ind over den lille købstads toppede brosten og drejede ind i købmand Olsens store, gamle købmandsgård. Her vimsede gårdskarlene travlt omkring i deres nypudsede franske træsko og med hvide forklæder udenpå den blå arbejdsbluse.
Så snart vort køretøj var svunget hen i rækken af de mange vogne, som var kommet til byen i samme ærinde, kom gårdskarlen med en lille blåmalet vognstige, hvorpå langs siden var malet et velkommen med røde bogstaver, og ad denne steg vor moder så højtideligt ned.
Med det samme gik vi ind i butikken og afleverede ordresedlen; her blev vi også af købmanden budt hjertelig velkommen til staden.
Fatter fik straks en cigar, så stor som et helt kanonslag, og moder et glas mjød, og vi børn et stort stykke lakridsrod at gumle på, og så gik vi ned ad den lille bys hovedgade og så lidt på butikkerne.
Juleudstilling som den. nutiden kender, var der ikke noget af; men for datidens børn var det ganske overvældende - de store sukkertoppe, kasserne med rosinerne, det kulørte papir osv. Og alene der, at vi var med nede på gæstgivergården og fik kaffe og fine kager med rødt syltetøj.
At købe julegaver var ikke mode dengang; dog husker jeg engang, fader havde taget spendere-bukserne på og købte til moder et fransk sjal, som er til den dag i dag; til sig selv var han inde hos rokkedrejeren og hente en pibe, som denne havde drejet på bestilling, og jeg måtte med op hos den tyske kasketmager, som hed »Negler«; han anbefalede altid sine varer med et: »Den gut gepart, den 4 Mark gekostet.« Og denne jul overgik vor fatter sig selv i flothed; han ofrede også penge på det litterære alter, idet han i bogladen, der også var bogbinderi, købte selveste ugespils historier og en almanak med historier i. Jeg husker, at den hed Flints Almanak.
Vi var ellers kun vante til nogle små almanakker uden historier.

NykS


Da vi nu nåede op i købmandsgården, var vognen læsset, og så kørte vi, efter at fader endnu en gang havde efterset, om alt var med og intet glemt, om det så var vort store grønmalede anker med brændevinen.
Vi havde også Mads Røgters 10 potters dunk med, for, som han sagde, han vilde dog gerne holde en god, kristen Jul.
Når man nu kørte hjemad, og man havde stort læs på og et par fyrige heste, der gerne vilde skynde sig hjem, når mørket havde begyndt at lægge sig, måtte man passe på at holde stramt i linerne, for rundt om ved gårdene hang på gærder og buske det hvide tøj fra julevasken og flagrede, hvad der ofte gjorde hestene nervøse.
Julevasken skulde være fiks og færdig, inden julen ringede ind, thi vi sagde i sognet. dengang: »Den Mand, der flager med hvidt tøj i julen, skal klæde Lig i sin gård, inden året er omme.«
Fra den dag, vi havde været i købstaden på indkøb, og til jul var der travlt overalt i gården.
... fortsættes

 

 

« forrige top næste »
top
Menu

Login