| |
Danmarks Naturfredningsforening skriver i "Natur & Miljø" nr. 2 - juni 2015:
Klitternes smukke dræber
Hybenrosen, også kaldet rynket rose, er en alvorlig trussel mod sjældne planter og lokalt dyreliv langs landets kyster. Myndighederne kæmper ikke bare mod planten, men også mod tiden. For den hårdføre, hurtigvoksende rose fordobler sit territorium hvert tredje år. 
Du har her naturen helt tæt på. Fyrretræer, hybenroser, mågerne som kommer ind fra Vesterhavet", lokker en udlejningsannonce for et historisk sommerhus på den jyske Vestkyst i Thy. For mange sommerhusgæster er hybenroser med de velduftende, smukke blomster og de søde bær, der gør sig godt i marmelade, lig med ren dansk sommeridyl. Og sommerhusejere planter stadig de hårdføre, hurtigvoksende buske som læhegn rundt om deres grunde i alle dele af landet.
Men kunne man spørge lokale planter som lyng, klitroser og skotsk lostilk eller strandengenes edderkopper, ville svaret nok lyde, at der ikke er det mindste strejf af sommeridyl over hybenroserne.
Tværtimod udgør den invasive hybenrose; også kendt som rynket rose eller rosa rugosa, en alvorlig trussel mod det oprindelige plante- og dyreliv.
"Planten er et af de alvorligste problemer, vi står med i forhold til at beskytte naturen langs kysterne", konstaterer Henrik Schjødt Kristensen, der er klitplantør i Thy og har medvirket i en række forskningsprojekter om udbredelse og forsøg på bekæmpelse af rynket rose.
På Naturstyrelsens hjemmeside findes en række guidelines til, hvordan planten bedst udryddes uden sprøjtemidler. Ingen metoder er i sig selv ideelle til at få bugt med den smukke dræber, og ofte vil bekæmpelsen være et indgreb i den natur, der skal beskyttes. Samtidig cirkulerer spørgsmålet, om sprøjtemidler skal tillades til at bekæmpe rosen i offentlig natur, ligesom bjørneklo.
Edderkopper forsvinder
"Planten er uhyre aggressiv og spreder sig meget hurtigt. Den optager pladsen fra den natur, som egentlig burde være her," fortæller klitplantør Henrik Schjødt Kristensen. Thys klitter og klitheder er normalt hjem for lyng, hvide klitroser og revling samt sjældne planter som strandsnerle og skotsk lostilk, der er rødlistede arter og dermed kræver særlig beskyttelse. Store dele af Thys kyststrækning er desuden beskyttede områder, de såkaldte Natura 2000-områder. Men løfter man bladene på en hybenrosebusk, vil man sandsynligvis ikke støde på en eneste af disse hjemmehørende planter under den. Hybenroserne skygger for den lyselskende kystbevoksning, der må vige.
"Mange af vores sjældne arter er direkte truede," lyder det fra Ib Nord, formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Thy
I et studie fra Aalborg Universitet slår specialestuderende, nu biolog, Pernille Elleriis fast, at hybenroserne også fortrænger kysternes oprindelige insekter. Gennem en sommer optalte hun insekter inde i og uden for hybenrosebuskene og kunne konkludere, at for eksempel en række edderkoppearter forsvandt fra rosens territorium
"Der er ikke færre insekter under rynket rosebuskene, men færre af de hjemmehørende arter, der er sårbare over for ændringer i skygge- og jordbundsforhold," fortæller hun på en gåtur i klitterne mellem Hanstholm og Klitmøller.
Fordobler territorium på tre år
De lysegrønne plamager i det grågrønne klitlandskab er ikke til at tage fejl af. Et blik på luftfotos af Thy fra de seneste ti år vil hurtigt afsløre, at den rynkede rose er på kraftig fremmarch. Adskillige undersøgelser har ved hjælp af satellit og droner kortlagt, hvordan rynket rose breder sig. Og en Skov- og Naturstyrelsen-rapport fra 2008, som blandt andet Henrik Schjødt Kristensen står bag, konkluderer, at planten fordobler sit territorium på blot tre år. I forsøgsområdet på 2.353 hektar ekspanderede rosen fra godt 82.000 til 160.000 m" mellem 2004 og 2007. Sidste år kortlagde endnu en omfattende LIFE-rapport fremmarchen i udvalgte Natura 2000-områder.
"Problemet er ikke bare et nordjysk fænomen. Strandenge, overdrev og klitter i hele Danmark er truede," siger Henrik Schjødt Kristensen og fremviser et luftfoto fra en ferieartikel om Tisvilde i Nordsjælland, der afslører, at planten har indtaget stort set hele det ifølge artiklen "trendy ferieparadis".
Planteskoler fortsætter salget
Rynket rose stammer oprindeligt fra Østasien, men blev bragt til Nordeuropa som prydplante i det sene 1800-tal. I 1875 blev planten for første gang observeret i naturen. Da opførelsen af sommerhuse til ferielystne danskere tog fart i 1950'erne og 1960'erne, plantede mange den nøjsomme og hårdføre rose omkring huset, og derfra forvildede planten sig ud i naturen. Rynket rose stod før i tiden endda på Naturstyrelsens egen liste over egnede planter til vildtplantninger, og selv i dag vil man i lokalplanen for et sommerhusområde i Vorupør stadig finde anbefalingen:
"Beplantningen kan etableres af egnskendte planter som f.eks. havtorn, hybenroser eller bjergfyr". Først for få årtier siden gik det op for biologer og andre natureksperter, at rynket rose var ved at tage magten, og i dag kæmper Naturstyrelsens lokalafdelinger samt en række kommuner en sej kamp for at komme den invasive plante til livs.
Mens de kæmper, fortsætter salget af rynket rose ufortrødent på planteskolerne. Men det er ikke et problem, som planteskolernes brancheforening Danske Planteskoler kommer til at drøfte:
"Jeg kan godt komme på alvorligere problemer i den danske natur. Det er almen viden, at planten breder, men det er op til den enkelte planteskole, hvilke planter de vil sælge, og hvordan de vil håndtere det," slår formand for Danske Planteskolers bestyrelse Henning Roed fast.
Så I vil ikke bringe problemet op i organisationen?
"Nej," lyder svaret. Visse planteskolers hjemmesider advarer dog om, at hybenrosen spreder sig hurtigt.
Ekspert: "Følg op på bekæmpelsen"
Det store spørgsmål er nu, hvordan myndighederne mest effektivt får stoppet den rynkede roses fremmarch. I forsøg har eksperter på området slået planterne ned flere gange om året, sat geder og får til at gnaske dem ihjel, dækket dem til, gravet dem op med gravemaskiner, hvorefter jorden er siet og lagt tilbage, rykket dem op med rod og sprøjtet dem med det kontroversielle Roundup. Men hver enkelt metode rummer sine begrænsninger eller ulemper. Fx fordi bekæmpelsen kan sætte spor i den natur, som den forsøger at redde, og fordi effektive metoder ofte er de dyreste. Som det er nu, må myndigheder ikke bruge sprøjtemidler som Roundup på offentlige arealer, men visse steder er givet dispensationer, fordi det er billigt og virker effektiv på de små planter.
En manuel metode som slåning er et sisyfosarbejde, der skal udføres flere gange om året i længere tid for at have en effekt. Hybenrosen, der både formerer sig med rodskud og frø, er et stædigt væsen, hvis frø kan vækkes til live efter flere år i jordens dvale.
"Desuden er der praktiske problemer. Det er logistisk vanskeligt at lave indhegninger og sætte geder til at afgræsse ude i yderste klitrække, hvor klimaet ofte er barskt, og der også skal være plads til feriegæster," kommenterer Henrik Schjødt Kristensen.
Seniorrådgiver fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Rita Buttenschøn har ud fra forsøg forskellige steder i landet samlet en række anbefalinger og står også bag Naturstyrelsens nye guidelines til bekæmpelse uden kemi.
Hun kan ikke give en enkel opskrift på en effektiv udryddelse, fordi forskellige miljøer kræver forskellige metoder. Men kombinationer af forskellige metoder over flere sæsoner har givet gode resultater. Et er i hvert fald sikkert:
"Det gælder det om at udpege et overskueligt område, så myndighederne har økonomi til at gennemføre arbejdet og følge op på det," siger hun. Hvis de spenderer store summer på en indsats det ene år, men ikke sætter penge af til at følge op de næste, vender rosen hurtigt tilbage, og pengene er tabt.
Kamp mod tiden
Mens forskere, naturteknikere og politikere diskuterer, hvordan planterne bedst bekæmpes, tromler hybenroserne ud over kyster, strandenge og overdrev.
"Vi skal gøre noget nu. Jeg er lige ved at sige, at toget er kørt," lyder det opgivende fra klitplantør Henrik Schjødt Kristensen. I et studie fra Københavns Universitet har specialestuderende Rasmus Halfdan Jørgensen lavet en fremskrivning af, hvordan hybenroserne fremover vil indtage stadig større zoner i den sårbare natur, og undersøgt hvordan udgifterne til at bekæmpe planten vokser. Fx vil bekæmpelse af rosen med kombineret opgravning og sprøjtning i et område, som i 2004 kostede godt 1 mio., være steget til 26 mio. i 2034.
DET KAN DU SELV GØRE FOR AT BEKÆMPE ROSEN
Lad først og fremmest være med at plante flere. Vælg i stedet fx hyld, tjørn eller slåen som læhegn. Ved at slå hybenrosen på din grund med en plæneklipper gentagne gange kan du holde planterne nede og i bedste fald udrydde dem. Ryk små buske op med rod, eller grav større op. Sørg for at bortskaffe affaldet, hvor frøene ikke blot sår sig selv igen. Private må gerne bruge sprøjtemidler som bekæmpelse. Forskellige steder i landet bekæmper frivillige rynket rose i naturen.
SÅDAN BEKÆMPER MYNDIGHEDERNE RYNKET ROSE
• Græsning med geder og får
• Slåning
• Opgravning fra buskene med rod - herefter skal jorden sies og planterester dækkes med mindst en halv meter jord.
• Oprykning
• Harvning af jorden
• Tildækning
• Visse steder er givet dispensation til sprøjtemidler ved forsøg.
"Planten er et af de alvorligste problemer, vi står med i forhold til at beskytte naturen langs kysterne"
|
|
