3. juledag begyndte bøndernes julegilder. Her deltog både unge og gamle. Sidstnævnte dyrkede mest bordets glæder eller kortene, de unge holdt til oppe i øverstestuen, der i denne uge benævnedes julestuen.
Her morede de sig med sang og pantelege af forskellig art. Først på aftenen deltog også gårdens større børn, så længe de deltog, brugtes lege som bro bro brille, skære havre og fuglehandler o. s. v.
Men når børnene var gået til ro, begyndte dansen. Der var altid en eller anden i sognet, der kunde spille violin, og han måtte holde for til næsten alle julestuerne.
Pauserne udfyldtes af lege. Jeg erindrer endnu en leg, kaldte »Spøgeri«, hvor en af deltagerne agerede spøgelse med et hvidt lagen over hovedet, men hvordan den udførtes, har jeg desværre glemt.
En anden leg bestod i, at der blev sat en støvleknægt på hver side af et fad med vand, og så blev en af deltagerne bundet med et klæde for øjnene, og så skulde han prøve på. at træde over vandfadet og stå på støvleknægtene, men det endte gerne med, at vedkommende fik overbalance og jog begge arme i vandet til stor morskab for deltagerne.
De unge karle prøvede også kræfter, såsom tække krog, Veje salt, vommetag o. s. v., men det skete alle tider i bedste venskab. I julen måtte ingen være sære, det hændte også, at madmoder eller husbond måtte op i julestuen og deltage.
Det var jo sådan i disse dage imellem jul og nytår, at enten var der gilde hjemme, eller også var man borte.
Men det kunde ske, at vejrliget med snestorme lagde en dæmper herfor, så måtte familien hygge sig inden døre, og så kunde disse dage nok blive lange. Arbejde var selvfølgelig utænkeligt i højtiden, og læsning var der ikke meget af.
Så måtte vi unge se at få de gamle til at spinde en ende.
Jeg ser endnu tydeligt for mig den gamle stue derhjemme i skumringen. Ane sad på sin vanlige plads ved bilæggeren, og ved langbordet sad Mads Kristian, ofte med sin bindehose - mange af de ældre mandfolk strikkede dengang selv deres hoser. Og vi andre langs med den lange bænk ved vinduet.