Julenat var ikke lang; allerede kl. 5 purredes vi ud af faders basstemme med et; »God Morgen, glædelig jul, helsen og sundhed«. Vi måtte nu ud af fjerene; på en bondegård var der nok at tage fat på.
Først et hurtigt morgenmåltid - ingen måtte begynde fastende julemorgen - og så ud at morgensysle i staldene for at blive tidligt færdig.
Man skulde tidligt i kisteklæderne den dag, og den fine, stafferede vogn, kirkevognen, og det sølvpletterede seletøj skulde frem, thi det var kirkedag. Og fra 12 middag var det fridag for karlen og storpigen til næste dag.
Inden de forlod gården - særlig hvis de var fra et fattigt hjem - fik de et stort stykke flæsk eller lignende med hjem.
Når vi i de tider agede til kirke julemorgen, mødte vi overalt på sognets veje tyendet på vej til deres hjemstavn. Både piger og karle bar den julemad, de havde fået af deres madmoder, indknyttet i de store rød- og blåternede tørklæder, som var på mode dengang. Og karlfolkene gik gerne og røg på deres store træpiber og med et solidt egespir i hånden.
Der var dem, som havde mange mil at gå; vores karl var f.eks. helt ude fra Gislinge ved Holbæk; men folk var trænet til at gå i de tider.
Når kirkegangen var forbi, var der travlt med at ønske glædelig jul, for hele sognet var nu næsten samlet.
Men så snart man kom hjem, hyggede vi os inden døre. Den dag tager man ikke bort, lige så lidt som der kom fremmede. Julens fred var forbeholdt familierne.

Julespil

Kosten var denne dag til middag boghvedegrød med sirup og varmt øl samt sylte, til aften det kendte Saltmadsfad med øl og snaps.
Tiden fordreves med spil og historier ligesom juleaften.
2. Juledag var det tjenestedrengens og lillepigens tur til fridag, og de fik af deres madmoder en lignende portion som karlen og pigen dagen før.
Den dag spændtes for og kørtes på besøg hos familien, eller der kom fremmede. Som en forandring var der denne dag Saltfisk på bordet med den stærke, hjemmemalede sennep til.
De gamle spillede som sædvanlig kort, medens ungdommen søgte dansestue, for denne aften begyndte julens glæder at udfolde sig. Dengang kendtes forsamlingshusene ikke.
I den gård i sognet, der havde den største øverstestue, afholdtes dans, hvor man for små penge beværtedes med smørrebrød og snaps; og dansemusikken, violin og klarinet eller kornet, leveredes af spillemænd fra sognet eller købstaden; disse dansestuer holdt ud til hen på morgenstunden; de gamle kaldte det for at gå »til musik«.
En sådan danseaften fik man rigtig rørt benene. Det var jo særlig de gamle, anstrengende folkedanse, der stod for Tur.
Odsherred'erne har altid været temperamentsfulde, og deres danse var det også, f.eks. syvspring og det bekendte store »Grønnehavestykke« o. s. v. Selvfølgelig dansedes også runddanse som tyrolervals og hopsa, rheinlænderpolka, mazurka og vals. Men jeg tror, folkedansen holdt sig længere i Odsherred end i det øvrige land.
Men denne aften var kun indledningen. Mange glade aftener for både unge og gamle fulgte nu i ... julens mellemdage.