|
Årets sidste aften har alle tider været en mærkelig aften; det var både en helligaften og en spektaklernes aften.
Denne aften forløb lig juleaften med dug på bordet, og maden var samme slags; kun til kvældsnadveren kom for første gang saltskålen på bordet.
Men medens juleaften var med ro og fred, var det det modsatte denne aften. Så snart aftensmaden var spist, kom der uro i blodet hos de unge, de skulde ud på halløj! Og i stedet for kom anden ungdom til gården og lavede nytårsløjer hos os. Disse blev altid lavet hos venner.
En sådan aften skulde kvindfolkene nok sørge for at være indendørs. Thi pludselig lyste og drønede det ude i gården, når der kom en flok karle med deres muskedonnere og brændte dem af.
Det var nu ikke altid lige ufarligt, så fader var tit urolig; dér stod de store halmstakke i gården; gik der ild i dem, var gården prisgivet til flammerne.
Af andre nytårsløjer brugte man at sætte en ståltråd i vindueshaspen og gnide derpå med en pind; det gav en forfærdelig rumlen i stuen. Vi børn lavede af svineblærer rumle- eller gubbe-potter. Det var blot blæren strammet over en krukke og i midten en gåsefjer; og når man så gned denne op og ned, kom der en morsom lyd, som hørtes inde i stuerne.
Alle dem, der kom og lavede nytårsløjer om aftenen, gjaldt det om at være rask i vendingen og fange, hvad også næsten altid lykkedes, for der vankede mjød og æbleskiver.
Af andre løjer blev det også brugt at slå potter på dørene; bedst var det, hvis man kunde se sit snit til at linde gang- eller stuedøren og så kaste hele herligheden ind. Disse potter var fyldt med Skår, aske eller ærter blandet med mel - så meget arbejde som muligt ved oprydningen.
Men når natten faldt på, og folkene var gået til ro, begyndte de grovere nytårsløjer, hvor der skulle karlfolk til. En yndet sport var det at skille en vogn ad og bære den op på taget; så fik beboerne dagen efter travlt med at få den ned igen. Ja, det er også sket, at vognen er blevet samlet helt oppe på taget.
En nytårsmorgen, da vi kom ud, så vi et mærkeligt syn. En af vore arbejdsvogne var trukket ud i andedammen og læsset med halmknipper fra en af stakkene, og der ovenpå var sat vort svinelad, og hvem troner derinde? vor hane, som galede i himlens sky fra sit høje stade!
Engang var der lagt en glasrude over skorstenen nede på Ole fiskers hus ved stranden; han var ikke klar over det, og han kunde ikke forstå, at der ikke var træk i skorstenen; for når han så op i den, var den klare himmel ovenover. Der gik flere dage, inden han opdagede spøgen.
Af mindre løjer om natten var der flytning af plove, harver, trillebøre, stiger, retirade-spande med indhold o. s. v.
Men nytårsaften var særlig for de ældre en aften, som også stemte til alvor. Hvad vilde det nye år bringe - godt eller ondt?
Denne aften kunde der tages mange varsler, f.eks. skulde den, der kom til at slukke lyset på nytårsbordet, dø, inden året var omme. Og gik man udenfor og kikkede ind ad vinduet, skulde de, der sad inde ved bordet uden hoved, dø i det nye år. Tudede uglen nytårsnat, brændte gården, inden året var omme. Ligesom Mads Kristian engang fortalte, at han kendte en bonde i Asnæs, som nytårsaften skar nogle firkantede stykker brød ud og satte dem med en foldekniv fast i stuens bjælke. Nytårsmorgen tog han kniven ned og sagde: »Nu skal vi se, hvad rugen vil gi«. Var der smuler på kniven ud for det brødstykke, som gjaldt for rugen, blev det en god rughøst.
Sådanne gamle varsler kunde de gamle berette mange af.
|
