forår sommer sensommer med modne stenfrugter
Glansbladet Hæg spreder sig nu kraftigt i Klitrosebugten. Der har i en hel del år været træer på Hybenrosevej, men nu ses den også i resten af foreningen.
Hvorfor uønsket Glansbladet hæg invaderer især heder, overdrev og plantager og tåler stærk vind og tørke. Den truer således disse naturtyper. Glansbladet hæg etablerer sig let i skygge under andre træer. Her kan den vegetere i mange år som en dværgform, indtil den kommer frem i lyset og skyder i vejret. Fugle er glade for frugterne, som så kan spredes til nye lokaliteter, bl.a. hedeområder på lette jorder, hvor opvækst af glansbladet hæg giver store problemer for hedelyng, revling og andre hedeplanter. Status for bekæmpelse Arten bør bekæmpes. Oprykning af småplanter ved håndkraft er arbejdskrævende og dyrt, men effektiv.
UdbredelseGlansbladet hæg stammer fra blandede løvskove i det nordøstlige Nordamerika. Omkring år 1800 blev træet indført som prydplante til Danmark. Senere har man anvendt glansbladet hæg i læhegn og i skove, især i det vestjyske. Dette frarådes dog. Man bør hellere vælge danske hjemmehørende arter til udplantning. UdseendeGlansbladet hæg er et 2-6 m højt, løvfældende træ. Træet tilhører rosenfamilien (Rosaceae). Unge træer er brede og buskagtige, mens ældre træer har en uregelmæssig opstigende vækst. Barkens lysside er rødbrun, mens dens skyggeside er grøn. Barken bliver senere mørk gråviolet og begynder at skalle af i smalle strimler. Ældre bark er rødbrun med furer. De læderagtige blade er ægformede, fint savtakkede, med fremadrettede tænder og har ofte 15 utydelige sidestrenge. Bladenes overside er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er bleggrøn og midtstrengen ved grunden er tæt håret. Træets knopper er spredte, kegleformede og spidse i grønne og brune farver. Træet blomstrer i maj-juni med hvide blomster der sidder i en opret klase. Blomsternes kronblade er kredsrunde. Blomsterne udvikler sig til rødbrune, 8-10 mm store stenfrugter. ForvekslingsmulighederGlansbladet hæg kan forveksles med almindelig hæg ( Prunus padus ), som er oprindeligt hjemmehørende i Danmark. Almindelig hæg har mere matte og rynkede blade end glansbladet hæg. Frugten hos almindelig hæg er sort modsat rødbrun hos glansbladet hæg. FormeringStenfrugterne indeholder hver et frø, som spredes med fugle og derfor kan spredes vidt omkring. VoksestedGlansbladet hæg er nøjsom, trives på sandet jordbund og tåler stærk vind og tørke. Af voksesteder kan nævnes læhegn, lysåbne skovtyper, heder, overdrev, krat og fyrreplantager.
|